UNDERSØGE EDDERKOP MARERIDT/FOBI

Et eksempel på hvad undersøgelse af en edderkop fobi eller mareridt kan medføre.

En kvinde havde i en årrække drømme om edderkoppe. Drømme som kvinde var bange for at drømme, hun vågnede stiv af skræk. Hun kaldte det mareridt.

I sit vågne liv var hun meget bange for edderkoppe, hun kiggede efter dem overalt, hvor hun var, så en bad hun den nærmeste person om at fjerne dyret. Eventuelt så dyret ihjeld. Hun sagde hun havde en edderkop fobi.

På et tidspunkt var hun så plaget af sin skræk for drømme om edderkoppe og for at møde dem i dagligdagen, at hun besluttede sig for at kigge på det i psykoterapi.

I psykoterapien fik klienten (K) det forslag af terapeuten (T), at prøve at være en af edderkoppene fra drømmene.

T sagde, at hun måtte tættere på for at opdage, hvad der foregik, hvad det var hun var bange for. Altså “At finde troldens navn”, se fx Den paradoksale ændringsteori 2.

K fik det forslag at prøve forestille sig at være en af edderkooperne fra en drøm eller en hun havde set i dagligdagen.

K huskede den sidste edderkop hun havde set, fulgte forslaget om at skifte stol og forestille sig at være dyret. På den anden stol, efter et stykke tid, forestillede K sig at være ederkoppen (E). K fik det forslag at sige nogle sætninger som E, der begyndte med “jeg”, altså at tale som E. 

Igen tog det et stykke tid, hvorefter K langsomt som E sagde: jeg er vild. Jeg gør hvad der passer mig. Jeg følger min natur. Jeg har ingen regler. Jeg jager bytte. Jeg ser efter en mage.

T spurgte E, hvilket køn den havde . K (E) sagde: jeg er hun, og når jeg har unger får de næsten al min opmærksomhed.

T bad nu E sige, hvilke tillægsord/adjektiver/egenskaber E rummer, eller får øje på, når E kigger indad i sig selv. E sagde: jeg rummer: kraft, styrke, lynhurtighed, hensynshedsløshed, råhed, overlevelse, passer mit afkom, naturlighed.

T bad nu K , stadig på E,s stol, sige, det som hun lige havde sagt som E til T. 

Og at begynde langsomt cirka sådan her: Nogen gange/af og til/ofte/ eller sjældent ude i dagligdagen oplever jeg at jeg rummer kraft, sgtyrke, lynhurtighed …..

Og samtidig mens hun talte nærke/smage på, om der er nogen genkendelighed. 

Og at sige det igen langsomt til T og igen smage på, om der er nogen genkendelighed: Kender K den måde at at være på i dagligdagen?

Efter med eftertænksomhed at have gentaget det et par gange, sagde K: Det kender jeg faktisk godt: Af og til har jeg kontakt med den måde at være på. K smagte mere på, sad stille et stykke tid, og sagde så: ja det er rigtigt, sådan er jeg også. Det er også en side af mig. Som jeg ikke tillader mig at være ved ret tit. Jeg har faktisk to sider: en pæn, regelret, meget social side, som jeg kender aller mest. Og så denne her vilde, hensynsløse, rå natur side, som jeg ikke kender så godt, og som jeg er bange for. Set fra den pæne side, er den natur-sides utilregnelig, og det gør mig bange.

K skiftede nu mellem de to stole, talte om sig fra hver stol. Og fra den pæne side sagde hun noget til natur siden og omvendt. Noget af det vigtigste var, da natur siden sagde til den pæne side: jeg er ikke farlig, jeg er ikke vild, jeg har bare nere naturlighed. Hvis du vil kære mig mere at kende, vil du opdage min ordentlighed.

Der var nu en samtale mellem de to sider af K. Efter et stykke tid, sagde K: nu kender jeg mig mere i min helhed, jeg hænger mere sammen.

Senere fortalte K, at hun i sin dagligdag oplevede mere kraft, mere frihed, mere lethed. Hun havde mere fokus på hvad hun ville, end hvad hun troede andre tænkte.