- Indledning
Mange mennesker har drømme, der er uforståelige, urovækkende eller mystiske, og vågner op fulde af spørgsmålstegn. Hvad var det? Et eller andet vilddyr, der er efter én, en umulig og farlig situation med et barn, der er ved at komme til skade. En flyvemaskine, der er ved at styrte ned eller et hus, der brænder. Alt sammen uforståeligt, indtil vi går tættere på.En mand drømte om en forbryder, som politiet havde fanget og ville sætte i fængsel.Da han i sit drømmearbejde identificerede sig med forbryderen opdagede han sin “regelbryder”-side. Da han identificerede sig med politiet opdagede han en anden side af sig, sin “regelfølger”-side.Han fik nu en tydelig opfattelse af to forskellige side i sin personlighed, for første gang så ham dem på én gang. Han blev vidne til sig selv. Eksemplet viser en drøm, der i begyndelsen var uforståelig for drømmeren. Dernæst at manden ved at identificere sig med drømmen og dens elementer (så at sige genoplive drømmen i vågen tilstand) fik en tydeligere opfattelse af hvem han var, hvordan han arrangerede sig i sit liv og hvilke følgevirkninger det havde. Nu havde han et dybere, mere helt grundlag for at vælge hvordan han ville leve sit liv.
- Personlighed
Personligheden kan beskrives som en helhed, der er delvis bevidst for personen. Denne helhed er personens subjektivitet. I helheden er der forskellige del-personligheder, det som objektrelationsteoretikerne kalder selv-objekter og som kommer til syne på drømmeplan som forskellige figurer, skikkelser, væsener mv. Disse del-personligheder kan opfattes som psykiske enheder i personligheden. Det kan være det modsatkønnede (det feminine hos manden, det maskuline hos kvinden), den indre mor (personens evne til at være mødrende), den indre far (personens evne til at være fædrende), det indre barn, den gamle mand, uhyret mv. mv. Drømmefigurerne symboliserer disse forskellige del-personligheder. Elementerne i drømmen, og derved del-personlighederne, er subjektive og kan kun være subjektive. Indholdet i dem klarlægges først i drømmerens oplevelse. Dette kan ikke omgås. Der er ingen genveje. Vi må via det subjektive hver gang vi vil “læse” et symbol.
- Hvad viser drømmene
Drømme viser billedligt vores personlighed. De viser samarbejdsrelationerne i psyken. Modsætninger, som er i psyken, i personligheden, viser sig i drømmene. Drømmene viser også bevægelser i personligheden, fx. fødsel af det nye, eller (hos en mand) mødet med det feminine hos sig, eller (hos en kvinde) mødet med det maskuline. Drømmene viser hvordan jeg er i verden eksistentielt, hvordan jeg ER lige nu, dvs hvad der er det centrale lige nu. Drømme viser det eksistentielle billede utilsløret, sandfærdigt og dette er drømmenes store styrke. Drømme er uden jeg’ets, ego’ets, ønsketænkning, uden censur. (Jeg’et forstået som personens selv-billede, identiteten, sådan som personen opfatter sig selv). Et meget almindelig menneskeligt fænomen er, at vi ofte er mere optaget af, hvordan vi burde være, end hvordan vi er. Altså ligger vi under for en del ønsketænkning om os selv. Eller hvordan jeg i hvert fald ikke vil være. Selvbilledet er påvirket af ønsketænkning/censur og, hvad der er vigtigt, hvad vi har lært tidligere i vores liv om os (og delvis stadig tror på) via de betydningsfulde andres (primært den oprindelige families) måde at være på i forhold til os. Det vil sige, at vi har et (delvist) falskt selvbillede. Dels på grund af ønsketænkning/censur og dels på grund af tidlige erfaringer.
Et eksempel på hvad en drøm viser: En mand drømte, at han sejlede i en motorbåd. Pludselig satte han fart på og en kvinde, der sad bagest, faldt overbord. Ved at undersøge hende (være hende), opdagede han en del-personlighed, det feminine hos sig. Og som manden(være ham) der styrede båden (det maskuline jeg) opdagede han sit negative forhold til det feminine: “Jeg har ikke tid til det føleri. Det er noget pjat. Jeg må videre”, sagde han. Manden blev også klar over, at dette “føleri” havde han på et tidspunkt i sit liv fraspaltet. Han fortalte, at havde fået hån og voldsom kritik af de andre i familien, især faderen og en storebror. På et tidspunkt måtte han træffe et valg, fortalte han. Han måtte vælge de andre eller vælge følsomheden. Han valgte de andre, han havde faktisk ikke andre muligheder. Ensomheden og hånen var ikke til at bære, sagde han. Han blev solidarisk med de andre – mod den følsomme side af sig selv. If we can’t beat them, we join them. Mandens problem er ikke den oprindelige fraspaltning. På det tidspunkt var det en sund overlevelsesmekanisme. Problemet er at vi opretholder fraspaltningen længe efter det var nødvendigt. Vi bliver i det der var og forlader det der er. Derved kan vi sige at vores selvopfattelse ikke er ajourført. Den er produktet af det der har været. Et reduceret selvbillede som jeg har at handle ud fra og det giver begrænsede handlemuligheder. Drømmearbejde (og andet psykoterapeutisk arbejde) indeholder muligheden for at komme tilbage til sit mere oprindelige selv, sin sande måde at være på via at opdage det der er. At være ved det der ER – giver mulighed for vækst.
3) Grundlag for denne drømmeforståelse. Alle drømmeforståelser bygger på et grundlag. Vi kan ikke arbejde med drømme, eller med personligheden, uden at vi gør det på et bestemt grundlag.Det kan skabe klarhed (både hos terapeuten og klienten) at tydeliggøre dette grundlag.
Denne drømmeforståelse hviler på tre hovedhjørnestene:
1) Gestaltterapien. Herfra har vi eksistentialismen. Det vil sige den opfattelse, det menneskesyn, at vi hver især er ansvarlige for vores tanker, følelser og handlinger. Vi kan ikke gøre andre ansvarlige, og vi kan ikke tage andres ansvar fra dem. Jeg har mit ansvar for min eksistens og den anden har sit ansvar for sin eksistens. Ligeså er jeg ansvarlig for de (drømme)billeder jeg laver. Eksistentialismens virkelighedsopfattelse siger også, at alt hvad der gøres, menes, siges, føles mv er nu. Alt hvad der er, er nu. Det betyder at vi har alle informationer om personen her og nu. Og det der er vigtigt fra historien, fra vores fortid, er nu. Derved flyttes fokus fra det der har været til det der er. Fra gestaltterapien kommer desuden fænomenologien, hvilket vil sige at være ved fænomenet selv. At kalde tingene ved deres navn. At være ved det faktiske, det der ER. Ikke analysen, forklaringen, men selve fænomenet. Hvert individ har sin sandhed, har sin oplevelse af sig og verden og kan kun forstås ud fra denne oplevelse.
2) Jung. Fra Jung har vi: Benævnelsen af vigtige psykiske elementer, de indre del-personligheder, bl.a. den indre familie mv. At mennesket er intentionelt, styret af vores intentioner, og ikke kausalt. Også derved flyttes opmærksomheden fra fortiden (hvad skete der?), til nuet (hvad vil jeg, hvad gør jeg, hvem er jeg?) Beskrivelsen af individuationsprocessen, den bevægelse vi alle er i, hen mod personlighedsmæssig helhed. At symbolerne kun kan forstås subjektivt. Endvidere har vi også fra Jung, at menneskelig udvikling ofte er integration af modsætninger i psyken, og at opmærksomhed på disse modsætninger aktiverer bevægelsen hen mod personlighedsmæssig helhed, mod samarbejde, mod integritet. Jung talte om, at de psykiske størrelser indeholder et vækstpotentiale der aktiveres via drømmerens opmærksomhed når denne rettes mod drømmen. Jung pegede på, at indre størrelser har deres liv og deres egen dynamik, tildels uafhængig af jeg’et.
Som fx i en drøm, hvor en mand (det maskuline hos en kvinde) i en drøm “af sig selv” bryder ind hos kvinden og siger til kvinden at han ikke mere vil holdes ude, (kvinden havde indtil nu benægtet det maskuline hos sig og kun været/opfattet sig som feminin) Kvinden kan bare overrasket betragte at det sker: indbruddet/fremkomsten af det maskuline.
3) Den ny-freudianske drømmeforståelse. Herfra er der mange sammenfald i forståelse med Jung og gestaltterapiens opfattelse og der er flere væsentlige bidrag. Drømmevirksomheden er en billedliggørelse af nye psykiske konfigurationer, såsom ændringer i selvbilledet (“sådan er jeg også”) Drømme bidrager til en øjeblikkelig løsning af intrapsykiske konflikter. Denne løsning består ofte i, at personen på det indre plan organiserer sig på en anden måde (“sådan er jeg altså også”). Den vigtigste opgave i drømmearbejdet er at belyse så meget som muligt af drømmerens oplevelse med hensyn til drømmerens måde at være på i drømmen og i verden. Drømmefigurer er ikke iført “forklædning” (som i den klassiske Freud-opfattelse), derimod er der tale om “beklædning”, som det gælder om at aflæse. Drømmen kan vise, hvordan drømmeren organiserer og konstruerer sin selvopfattelse og verdensopfattelse. Når vi sætter ord på drømmens elementer øger vi drømmens udviklingspotentiale.De enkelte elementer i drømmen, selv-objekter (som er elementer i personligheden) kan påvirke hinanden. Fx. kan gode selv-objekter reparere dårlige selv-objekter
- Terapeutisk arbejde med drømme. Man kan forholde sig til sine drømme på to måder:
- A Intellektuelt. Her arbejder man analytisk, abstrakt og alment. Man taler “om” drømmene og drømmeelementerne. Dette er den klassiske måde. Man laver drømmeanalyse. Man tænker sig til, hvad det kan betyde. Denne betydning er ofte fast. Og det er som regel terapeuten, der véd hvad symbolerne betyder. Den klassiske freudianske måde.
- B Oplevelsesorienteret. Her oplever drømmeren, hvad drømmen vil sige. Det er mere konkret, personligt. Man er i det, modsat at tale om det. Drømmeren oplever i sit drømmearbejde at være elementerne i drømmen/hele drømmen og får via sin oplevelse budskabet om, hvad dette element/denne drøm betyder. At være elementet/drømmen vil sige, at drømmeren i sit drømmearbejde identificerer sig med drømmeelementerne/hele drømmen. Den gestaltterapeutiske måde.
Denne drømmeforståelse, og derved også drømmearbejdsmetode, hviler på to præmisser, som udspringer af de tre hjørnestene nævnt ovenfor: – delene i drømmen er dele af drømmeren personlighedsmæssig, – drømmens udformning, som jo er drømmerens værk, indeholder et budskab fra drømmeren til drømmeren. Som Jung siger et sted: drømme gør sig umage med at fortælle den begrænsede jeg-bevidsthed, hvad jeg’et endnu ikke véd, men kunne have fordel af at vide.
Terapi med drømme kan give større samarbejde i personligheden, løse modsætninger i psyken, skabe mere helhed. Jo mere hel jeg er, jo bedre kan jeg gøre det, jeg gerne vil/ikke vil, jo bedre kan jeg vælge. Personlig udvikling er, som tidligere nævnt, meget ofte integration af modsætninger i personligheden. Fx kvinden, der drømmer om et barn, der kræver opmærksomhed. Hun opdagede nu en modsætning mellem den “voksnes” og “barnets” behov.
Integration af modsætninger. Det terapeutiske arbejde med modsætninger i personligheden kan deles i:
1) Opdagelse af modsætningen.
En kvinde drømte at hun rasende piskede en hest der lå ned. Da hun i sit drømmearbejde prøvede at identificere sig med hesten, opdagede hun, at dette var også en side af hende. Hun var træt, træt, træt, orkede ikke mere, blev hele tiden presset ud over sin ydeevne, aldrig pause, aldrig at hvile sig oven på et godt stykke arbejde, hele tiden videre, videre! “Det er også mig”, sagde hun, og hun kom i kontakt med sin ikke erkendte udmattede side. Indtil nu havde hun kun villet vide om sin dynamiske og meget ivrige side. Den anden side var fraspaltet på grund af det værdimodsætningsforhold, der var mellem de to personlighedssider. I den modsætning var den foretagsomme side gået af med sejren. (Det er der selvfølgelig en historisk grund til. Hun havde fået mest opmærksomhed/anerkendelse her, og de betydningsfulde andre havde set ilde på behovet for pause, at (af og til) være passiv, at hvile sig mv.).
Første fase er at opdage modsætningen.
2) Fordybelse.
Dette er den mest vanskelige fase. Når vi opdager noget, som ikke er som vi synes det skal være, så vil vi gerne videre. Så begynder vi at tænke på, hvordan vi burde være, hvordan vi kunne være. Derved bremses vores vækstproces. Vi må gøre det modsatte: blive i det der er! Hvilket er svært. At undersøge, hvad der er, modsat at ønske sig videre. Denne fase hedder fordybelse. Det vil sige: hvem er jeg i mine forskellige del-personligheder? At detaljere, at konkretisere og at benævne. Med hensyn til holdninger, værdier, motiver, behov mv. Altså at undersøge hvad der foregår og hvem jeg er i mine forskellige dele. I drømmearbejdet skifter drømmeren mellem de forskellige figurer/modsætninger som de viser sig på drømmeplan og undersøger dem. Kvinden med drømmen med hesten, skiftede i sit drømmearbejde mellem sig som kvindelig rytter og undersøgte sig dér, og dernæst skiftede hun til sig som hest og undersøgte sig dér.
3) Dialog.
Når fase 2 får lov at forløbe af sig selv, uden at drømmeren vil videre, begynder del-personlighederne at tale sammen efter et stykke tid. Kvinden med hestedrømmen oplevede at hun som hesten begyndte at tale til rytteren og fortælle denne om sin situation; sine behov, sine værdier, sin tilstand og hvad der var nødvendigt for at hun kunne komme op og videre i verden. Rytteren fortalte hesten om sin situation, hvilke præmisser hun havde, hvad hun havde brug for her i verden mv. Får den fase lov at forløbe i sit eget tempo, går processen ind i fase 4:
4) Samarbejde.
Del-personlighederne begynder nu at lytte til den anden/de andre. Inddrager den andens virkelighed i egen verden og opdager at sådan kan man også se på det, tager den anden med i sin bevidsthed. Hos kvinden begyndte rytteren at tage hestens betingelser med i sine handlinger.
I sin dagligdag opdagede hun at hun nåede mere på denne måde. Da hun fik hele sig med, havde hun i det hele taget mulighed for at vælge. Hun kunne vælge helt om hun ville hun gå frem her eller om hun ville blive stående. Hun kunne også tydeligere opdage hvad hun ville , hvad der passede til hende, hvad der var rigtigt. Nu kunne hun vælge, i stedet for at hun reproducerede nogle holdninger. Hun blev sig, hele sig. At komme hjem, som hun sagde.
5. Ændring, ønsket om ændring
Når vi taler om ændring, om psykoterapi, om menneskelig udvikling, er det vigtigt,hvordan vi forholder os til vores proces. Vi kan gøre noget der fremmer udvikling og vi kan gøre noget der bremser. En af de mest effektive måder at bremse på er at ønske sig videre. Fordi det er at gå væk fra sig selv. Så kommer man ikke ud af stedet. Når jeg bliver den jeg er, så flytter jeg mig (hvis der er grund til at jeg flytter mig). Gestaltterapiens paradoksale ændringsteori. Vi må starte derfra hvor vi er. At være den jeg er. Det er at opgive målet (for en tid) og blive procesorienteret i stedet for. At spørge: Hvad sker der? Hvordan bærer jeg ad? Hvem er jeg? Ønsket om noget andet kan være min bedste ven og min største fjende. Det er min bedste ven når jeg kan ane muligheden for noget andet og derfor har noget dynamik. Det er min værste fjende når ønsket dominerer mig og jeg kun ser ønsket om noget andet. Derved kommer jeg til at forlade virkeligheden og leve i en ønskeverden. Når jeg møder noget grimt i mig er det bedre at kigge på det end at løbe væk. Ydermere er det sådan, at det (grimme) jeg ikke anerkender kan tage magten fra mig og overmande mig, til forskel fra det grimme som jeg går i dialog med. Det kan jeg håndtere.
En kvinde var meget selvkritisk. Hun sagde hele tiden: “Hvor er jeg selvkritisk og hvor er det dårligt det burde jeg ikke være. Hvor er jeg selvkritisk hvor er det dårligt, sådan burde jeg ikke være, hvor er jeg osv. osv.” Hun flyttede sig ikke én millimeter. Så fik hun det forslag, i sit arbejde med sig selv at standse efter at hun havde konstateret at hun var selvkritisk: “Hvor er jeg selvkritisk”. Punktum. Og dér blev hun et stykke tid. Så sagde hun: “Det vil jeg til at holde op med”. Først da hun blev den hun var, ændrede hun sig. Først da muliggjorde hun ændring. Vi må have fast grund under fødderne for at kunne flytte os, ellers er det bare ønsketænkning og så er benene frit svævende i luften. Ingen mulighed for afsæt. På eventyrsprog hedder det: At kysse frøen, eller At finde troldens navn.
At nærme sig det grimme, i stedet for at løbe væk.Noget andet er, at dette “grimme” jeg løber fra meget ofte viser sig ikke at være så grimt endda. Men jeg må tættere på for at opdage det.
En kvinde drømte om mænd der kravlede ind af hendes vinduer. Hun så disse mænd som negative og fordømte dem. Da hun i sit drømmearbejde prøvede at skifte stol og være manden, sagde hun (som ham): “Jeg vil ikke være henvist til at være udenfor, jeg vil ikke udelukkes, jeg rummer noget godt som jeg gerne vil anerkendes for, jeg vil ind i lyset og varmen, jeg har noget godt til dig”. Kvinden blev meget overrasket og oplevede at hun skiftede holdning til manden. Hun opdagede at det var det tidligere fraspaltede maskuline (som den oprindelige familie, der havde været meget forsigtige og pæne, ikke havde kunnet rumme), der nu var på vej tilbage.
Den ændrede holdning til det maskuline viste sig ved at hun blev bedre til at sætte grænser. Og hun opdagede at hun ikke var så bange for mænd og kunne gå tættere på dem. Hun opdagede at hun mere vurderede dem som dem de var, og ikke ud fra hvad hun troede om dem. Det vil sige at hun faktisk rykkede lidt tættere på virkeligheden og fik lidt af det subjektive filter mellem sig selv og virkeligheden væk. Vores opfattelse af det ydre er somme tider en afspejling af det indre.
Den måde at være på, at være ved det, der er, har efter min opfattelse en undervurderet betydning. En betydning vi ikke opdager fordi vi ofte vil videre. I et digt “Hemmeligheder”, tilegnet Asger Jorn, taler Jens August Schade om den kraft, den værdi, den rystelse, der ligger i det, der ER.
Jeg kan se Himlen aaben,
der er ingen lukkede Døre for mig.
Men bagved de aabne Døres
Hemmelighed er der ting,
saa du ville ryste i Jubel og Sindsbevægelse.
O, Gud hjælpe dig.
I oplevelsen af nuet ligger en ubønhørlighed, som både er berigende og skræmmende. Berigende fordi den faktiske verden åbner sig for os, der er noget vi ikke kan komme uden om og denne klarhed giver sikkerhed og oplevelse af rigdom. Skræmmende fordi vi opdager bordet fanger: indsigt i nødvendigheden rejser nogle krav. Efter det er der ikke mere tid til det hele.
6. AFSLUTNING
Drømme har den store styrke, at de viser mig sådan som jeg er. Derved flyttes mit fokus fra mig, som jeg kunne være, til mig som jeg er. Og i større scala, fra virkeligheden som den burde være, til virkeligheden som den er.
Og det er for mange en stor berigelse. Jeg har fat i virkeligheden og derved har jeg større muligheder for at leve et godt liv.
- LITTERATUR:
- J.Fosshage: Dream interpertation revisited. I Frontiers in Self-Psychology,
ed. A Goldberg. Hillsdale, The Analytic Press, New York 1988 - J. Groth: Drømmearbejde, Frydenlund 2014
- H. Hostrup: Gestaltterapi, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2009
- C. G. Jung: Collective works, Routledge & Kegan LTD. London 1980
Erindringer, drømme og tanker, Lindhardt og Ringhof 1984
Man and his symbols, Dell Publishing Co 1979, (findes også på dansk) - F. Perls: Gestaltterapi, Munksgaard 1972,
Gestaltterapiens metode, Munksgaard 1978 - R.D. Stolorow oa.: Psychoanalytic Treatment, An Intersubjective Approach, The Analytic Press, New Jersey 1987
- G. Yontef: Awareness, Dialog and Process, The Gestalt Journal Press, Inc. P.O. Box 990, Highland, NY 12528-0990, 1993.
