Af Jørgen Groth, cand. psyk., maj 1991.
Om at forholde mig intellektuelt og analytisk til mine drømmesymboler og at få udlægningen af deres betydning fra andre / modsat det subjektivt at opleve, mærke, føle, -hvad denne drøm eller dette symbol i min drøm betyder for mig.
Det er via oplevelse, at jeg mærker, hvem jeg er og hvad der sker. Denne mærken er kraftig og er ikke til at sidde overhørig.
Tillægges bestemte symboler i mit ubevidste et på forhånd fastlagt indhold vil dette kortslutte min proces og jeg bliver ved det, som jeg tror jeg er.
Al vækst starter fra den jeg er, jeg kan ikke starte fra den jeg ønsker at være. Jeg må have et fast afsæt, fast grund under fødderne. Prøv selv: det er umuligt at flytte sig, hvis begge ben står i luften. Jeg må have et afsæt, noget at sætte af fra. Og “afsættet” er virkeligheden.
Og da er det sådan, at troen på bestemte, på forhånd fastlagte udlægninger af mine drømme/symboler forhindrer mig i at få meningen,- min proces er derved kortsluttet.
Det er ikke muligt at omgå, at virkelighedsopfattelsen og herunder også selvopfattelsen er subjektiv, også selvom der findes det fællesmenneskelige. Vi bliver nødt til subjektivt, at opleve det fællesmenneskelige for at opdage det fælles. Det er efter min opfattelse ikke til at komme uden om. Der er ikke nogen genveje.
Hvis jeg forveksler en “udlægning” af et symbol i min drøm med “meningen”, er det, det samme som, at jeg går ind på en restaurant og tager spisekortet – eller får det – og så spiser det og lader middagen stå urørt.
Og der er meget smukt udførte spisekort. Med guldkanter eller kunstfærdigt udformede border og smukt trykt, meget farvestrålende. Men det er et problem, at der ikke er nogen næring i spisekortet, hvor smukt det end er. Det er som at spise franske kartofler: jeg er sulten igen kort tid efter. For at blive mæt og for at vokse må jeg have den rene vare!
I den er der vitaminer, proteiner, mineraler og sporstoffer mv.
Det er via, at jeg identificerer mig med delene i min drøm, at jeg oplever, at det er også en del af mig,- derved påtager jeg mig ejerskab for den del af mig og da påtager jeg mig ansvaret:
“Ja – sådan er jeg også”.
Så er jeg den jeg er. Jeg vedgår, hvad jeg gør og er. Så har jeg fast grund under fødderne. Og så kan jeg flytte mig, så har jeg et afsæt. Det eksistentielle budskab fortæller mig, hvem jeg er og hvad jeg gør,- og det er vækst.
Hvis jeg ønsker en bestemt udlægning af et symbol i min drøm – fordi jeg måske er i underskud med det, udlægningen kan tilbyde – så er jeg vækstfikseret,- så ønsker jeg det, der ikke er,- det hinsides, det jeg ikke er eller ikke gør,- og derved kortslutter jeg min proces.
Jeg kan kun starte fra hvem jeg er.
