OM MARERIDT

 Fra “Drømmearbejde”, s 108.

Visse drømme viser også meget store polariteter, store modsætningsforhold i vores personlighed, så store at det anderledes i drømmene er meget skræmmende for os. Modsætningsforhold, forstået som: to sider af mig er meget forskellige, det kan være én side er hård – en anden side er blød, en side er vred – en anden side er venlig, én side er feminin – en anden side er maskulin, én side er civiseret – en anden side er uciviseret eller én side er kærlig – en anden side er ond osv.Se også om polariteter i kap 8 i Drømmearbejde.

Hvordan forholder vi os til mareridt? De fleste af os kender mareridt: Vi vågner op om natten, har haft en forfærdelig drøm, er urolige, bange, rystede eller det, der er værre. Disse drømme kan være tilbagevendende, og det gør det jo bare mere slemt: Hvornår kommer den igen, den forfærdelige drøm?

Med sådanne drømme er der tre vigtige ting, vi må have i baghovedet: – vi har den hypotese, at drømme er betydningsfulde, de har et budskab til os.- jo større energi, der i drømmen (og mareridt har en stor energiladning), desto vigtigere må budskabet være. – at drømme, også mareridt, afspejler en bevægelse i personligheden.

Nedenfor er nævnt nogle eksempler og husk, at det nævnte kun er eksempler: Heste, store mænd, vilde dyr og rotter uden pels m.v. betyder noget helt andet hos andre.

  1. eksempel

En kvinde (ca. 35 år) drømmer tilbagevendende næsten den samme drøm. Hun fortæller: ”Jeg går ude i naturen på en trægangbro i et slags vådområde. Efter at have gået et stykke tid ser jeg til min forfærdelse, at der under gangbroen ligger et meget blodigt hestehoved med åbne, vildt stirrende øjne. Lidt længere væk ligger resten af hesten. Jeg bliver fuld af rædsel og uhygge og skynder mig videre. Jeg vågner stadig fuld af rædsel, og i løbet af dagen ser jeg flere gange for mig hestehovedet og de vildt stirrende øjne, der ser på mig“. Kvinden besluttede sig for at undersøge denne drøm oplevelsesorienteret. Da hun i dette arbejde på et tidspunkt var hestehovedet, sagde hun (altså hesten): ”Jeg er meget bange, der er ingen, der vil have mig, jeg bliver gemt væk, jeg ved godt, hvad der foregår (da jeg har mit hoved), jeg har så meget kraft, at min krop er skåret væk, så nu kan jeg kun tænke og vide og ikke bruge min krop, min kraft“.

Da kvinden var hesten og talte som hesten, oplevede hun og blev gradvist opmærksom på, at denne kraft også var en side af hende. Hun mærkede kraften (ren naturkraft, sagde hun), blev ved det, mærkede det i kroppen, lod det fylde sig, dvælede ved det – og tog ejerskab og ansvar for det: ”Det er også en side af mig“, sagde hun efter et stykke tid. Da hun tog ejerskab for kraften, oplevede hun en ændring i sig: Hun oplevede sig rankere, mere markant, havde mere fylde, tydeligere stemme og rettede sig op i stolen. Og jeg (terapeuten) så det, bl.a. så hun mere fast og direkte på mig. Samtidig huskede hun meget tydeligt, at de andre (”de betydningsfulde andre“) dengang ikke kunne rumme hendes kraft, og hun havde måttet vælge: ”Vil jeg have dem og deres kærlighed, eller vil jeg have min kraft?“. Og ud fra sin selvopholdelsesdrift, sin egenomsorg, havde hun måttet fraspalte, adskille sig fra sin kraft.

Hun gjorde det, der under de omstændigheder var det bedste for hende. Problemet var, opdagede hun, at hun opretholdt denne fraspaltning længe efter, at det var nødvendigt: Hun var voksen nu og havde ikke brug for forældrene, som hun havde dengang. Hun tog sin hestekraft til sig og havde i sin terapi nu en del overvejelser over, hvor i sit liv hun ville begynde at bruge sin hestekraft. Hun blev klar over, at dette var en gradvis proces, da hun levede et stille liv. Hun måtte (gen)lære sin kraft at kende, øve sig i at bruge den, og det ville tage et lille stykke tid. Kvinden holdt op med at drømme dette tilbagevendende mareridt.

  1. eksempel

En mand (ca. 60 år) drømte følgende mareridt, da han var syv år. Han fortæller: ”Jeg ligger i min seng i mit værelse, da min far pludselig står stor og mægtig i døren ind til mit værelse. Jeg farer op i hjørnet af min seng, rædselsslagen“.

Her slutter det oprindelige mareridt. Senere i livet og med jævne mellemrum drømte manden versioner af dette mareridt. Han ligger i sin seng og pludselig står en stor mand i døren, og han bliver meget bange. Manden besluttede sig for i sin terapi at undersøge det oprindelige mareridt. I sit drømmearbejde skiftede manden mellem de to figurer, den bange dreng i sengen og den store mægtige mand i døren. Som drengen sagde han: ”Jeg er lille, undseelig, vil helst gemme mig, jeg betyder ikke noget, bange for de store mænd, jeg kunne krybe i et musehul“. Han kendte tydeligt den måde at være på i verden og tog ejerskab for det. ”Ja, sådan er jeg i verden“, sagde han. Som den store mand i døren sagde han: ”Jeg vil have magt, orden, jeg bestemmer, jeg hader små drenge, alle børn, de forstyrrer mig, de står i vejen for, at jeg kan få mit. De skulle slet ikke være her“. Da han havde siddet lidt med det, sagde han: ”Det er også mig, sådan er jeg også, og den måde at være på har jeg lært, kopieret (internaliseret) fra min far“. Manden tog ejerskab for, at sådan var han også i verden.

Han opdagede, at han i sit liv var, og havde været, polariseret mellem to måder at være på: Enten var han lille og undseelig og bange for store mænd, eller også var han stor, aggressiv og hadede små mænd og børn. ”De var nogle pjok“, sagde han. Han pendlede mellem de to måder at være på, og der var ingen forbindelse mellem dem. Han opdagede og tog ejerskab for, at han behandlede sig selv på samme måde, som faderen havde behandlet ham.

I sin terapi begyndte han en dialog mellem dem og oplevede/opdagede, at han i sin ”store“ side også rummede en anden måde at behandle sig selv på, end faderen havde gjort. Han blev da større, voksede op i sin ”lille“ side, og han blev mindre og blødere i sin ”store“ side. Denne dialog og ændringen skete over et stykke tid. Ændring er, som tidligere nævnt, et organisk fænomen. Manden drømte ikke mere drømme med store mænd, der var efter ham.

  1. eksempel

En kvinde (ca. 25 år) drømmer gentagne gange denne drøm: ”Jeg drømmer, jeg ligger i mit soveværelse, jeg vågner op ved, at det kribler og krabler hen over gulvet, jeg kigger ned og ser mange rotter nede på gulvet, alle uden pels, kun med lyserød hud. Jeg vågner stiv af skræk og med voldsomt ubehag“.

I sin undersøgelse af denne drøm opdagede kvinden flere ting: Først at hun drømmer, at hun vågner. Bevidsthedsmæssigt er det jo vigtigt (drømme afspejler en bevægelse i personligheden): ”Hvor jeg før sov, er jeg nu vågen, nu er der noget, jeg kan opdage!“, sagde hun. Dernæst: Da kvinden var en af rotterne, opdagede hun sin følsomme, ubeskyttede side, hvor hun samtidig også havde stor overlevelseskraft, indså hun. ”Den side har jeg fortrængt“, sagde hun. ”Den side af mig ville mine forældre ikke have med at gøre, jeg skulle kun være stærk og robust! Havde jeg ikke haft overlevelseskraft her, ville jeg have være gået til grunde“. Kvinden blev meget bevæget.

På et tidspunkt sagde (kvinden som) en af rotterne til jeg’et, til drømmeren: ”Jeg vil også ind, jeg vil ikke holdes ude, jeg er en del af dig“. Kvinden blev igen meget bevæget og sagde til rotten: ”Ja, det er du, nu tager jeg dig tilbage“. Der var nu en længere dialog mellem jeg’et og den følsomme rotteside.

Da kvinden tog ansvar, ejerskab, for denne følsomme, ubeskyttede side og sin overlevelseskraft, mærkede hun, hvordan hun blev hel.  ”Det er som at komme hjem“, sagde hun. Hun drømte ikke mere om rotter, hverken med eller uden pels.

  1. eksempel

En mand drømte gentagne gange om et vildt rasende dyr, der var efter ham. Det havde været tigre, krokodiller, løver, tyre og okser.

Hver gang vågnede han op fuld af rædsel og var rystet i flere dage derefter. Til sidst besluttede han sig for at kigge på det.

Den drøm, der var mest nærliggende, var følgende: Ole (kalder vi ham) drømmer, at han padler i en kano ganske stille og roligt gennem et farvand, som er en oversvømmelse af et skovområde. Han fortæller: ”Jeg padler langsomt mellem træer og buske, alt er fredeligt. Pludseligt dukker der en mægtig stor krokodille op af vandet, rejser sig op mod kanoen og snapper efter mig.

Jeg er panisk af skræk, jeg er helt klar over, at det kun er et spørgsmål om tid, før krokodillen får væltet kanoen, og jeg ryger ned i vandet til krokodillen. Jeg padler af sted som en rasende med dyret efter mig, det lykkes mig at komme ind mellem nogle træer, og efter noget tid kommer jeg væk fra krokodillen“.

Noget lignende havde gentaget sig mange gange med forskellige dyr og i forskellige omgivelser. Men temaet var det samme: vilde dyr, der var efter Ole og (mente han helt sikkert) vilde ham noget meget ondt: f.eks. æde ham, flænse og dræbe ham. Ole fik det forslag at prøve at være et af dyrene. Derved var det muligt at høre fra dyret selv, hvad det ville. Indtil nu havde Ole kun sin egen opfattelse af, hvad dyret ville ham. Ole valgte krokodillen, det dyr var tættest på. Ole skiftede stol til krokodillens stol.

Som krokodillen sagde Ole, rettet mod Ole: ”Jeg er rasende, jeg er vred, jeg ønsker at forskrække dig, jeg ønsker at fortælle dig, hvem jeg er. Jeg ønsker at vække dig, du sover dit sløve læs“, sagde krokodillen. Ole rykkede tilbage til sin egen stol og så over på krokodillen, fuld af undren. Han havde troet, at dyret ville dræbe ham, nu hørte han, at dyret ville vække ham.

Der udspandt sig nu en længere samtale mellem Ole og krokodillen. Med det formål at afdække: Hvad indeholdt de to størrelser? Ole, viste det sig, indeholdt: pænhed, høflighed, var i sit hoved, meget socialisering, hensynsfuldhed, meget påvirket af sin mor (havde været alene med hende i lange perioder i mange år under opvæksten), og på jobbet underlagt en ubehagelig chef.  Og krokodillen, viste det sig, indeholdt: kraft, direkthed, hensynsløshed, råhed, natur, vrede og alvor.

Efter at have fortalt om sig ude i verden sagde Ole, at den pæne måde var meget genkendelig. ”Sådan er jeg meget ofte“, sagde han. Efter at have identificeret sig med krokodillen sagde han efter et stykke tid: ”Af og til, i enkelte øjeblikke, er jeg også sådan, og så overtager pænheden meget hurtig. Og så glemmer jeg, at sådan en side har jeg også, jeg falder faktisk i søvn.

Den kraftfulde side har jeg direkte måttet lægge langt væk. Jeg var meget sammen med min mor, hun kunne ikke have, jeg var på den voldsomme måde. Min far var kaptajn på et skib og var væk mange måneder ad gangen, og så var jeg alene med min mor. Det var hende eller ingenting, jeg havde kun hende, så jeg måtte underlægge mig hende og blive pæn og god. Jeg havde ikke noget valg, og derefter er jeg fortsat med at være pæn og god længe efter, det var nødvendigt. Nu forstår jeg, hvad krokodillen siger“. Derefter udspandt der sig en længere dialog mellem de to sider af Ole, og gradvist  rykkede Ole de to stole nærmere hinanden.

 

Vi ser, at mareridt viser store modsætninger i personligheden. At personen er voldsomt polariseret, og at den del, den instans i personligheden, der laver og afsender drømmene, selvet, personens helhed, gør sig store anstrengelser for, at budskabet kommer igennem til jeg’et: Her er noget, der er vigtigt at kigge på, her er et stort vækstpotentiale. Her er mulighed for mere personlig sundhed.

Som Jung siger et sted: Vi er alle i en individuationsproces (en bevægelse hen mod større helhed i personligheden), og drømme, også mareridt, befordrer os i denne proces.

Og som Perls siger: Kan jeg eje hele mig, er jeg o.k.

Se også Virginia Satir i Self Esteem, 1970, og Jeg er mig, se mere HER ...

Vækstpunktet er: ikke at gå væk fra det forfærdelige, men (langsomt) at vende sig om og se på, nærme sig, tage kontakt til, opleve det i uforstyrret fordybelse – det farlige, det uhyggelige, det rædselsfulde og finde mod til at blive dér.

At være ved det, der er. At kysse frøen.