Om feed-back i gruppe

OM FEED-BACK I GRUPPE

Nogle overvejelser om 3 former for feed-back  når et gruppemedlem har lavet et stykke trapeutisk arbejde

1A) Medmenneskelig reaktionDet vigtigste feed-back:
Helt sikkert positivt for hende, der har arbejdet.
Kan K rumme det, fortælles det til hende, ellers til terapeuten
Hvad sker der med mig når jeg ser hendes arbejde?
Hvordan er jeg påvirket, hvilke følelser kommer jeg i kontakt med?
Bliver jeg sorgfuld, vred, ked af det, glad eller lettet mv mv?
I nr 1) bliver fokus stadig hos hende, der lige har arbejdet og jeg viser derved respekt for hendes proces.
Min reaktion er et spejl, som hun kan se sig selv i.
Derved lærer hun, hvem hun (også) er.
Vi lærer (også) hvem vi er via den andens reaktion.
I nr 1) bliver fokus stadig hos hende, der lige har arbejdet
og jeg viser derved respekt for hendes proces.

1B)  Er min reaktion på K,s arbejde ud fra min oplevelse af K,s personlighed?
eller er min reaktion ud fra hvem jeg er?
For dem, der er, eller vil være terapeut er denne skelnen vigtig.
Er min reaktion til K ud fra hvem jeg er, og jeg tror min reaktion er ud fra hvem K er,
så er min reaktion til K modoverføring, som vil forstyre K,s proces!

2) Noget er sat igang i min proces som med-studerende.
Det anden-vigtigste feed-back, kan være negativ for den, der har arbejdet. Derfor fortælles det til terapeuten.
Min personlige proces som hold-kammerat går igang, jeg begynder at arbejde på min egen problematik, der måske ligner K,sproces/arbejde.
Kan skabe skam/skyld hos den,der har arbejdet,
hvis det fortælles til K.

 3) Tolkninger, forslag, spørgsmål til terapien og idéer til videre arbejde.
(Det mindst-vigtige feed-back: Fortælles det til hende, der har arbejdet, er det negativt, derfor til terapeuten)
Fører hende næsten sikkert op i hovedet og ud af oplevelsen.
Kan føre til forklaringer hos hende og oplevelse af, at det hun lige har lavet ikke er godt nok:
Fordi,- der er én i gruppen, der vil have noget mere.
Fokus flyttes helt sikkert til den anden. I bedste fald sker der ikke mere.
Derfor fortælles det til terapeuten.