1) Hvad forhindrer ændring?
1a) Forsøget på at løse problemet bliver problemet. “Først hvirvler vi en masse støv op, og så siger vi, at vi ikke kan se noget” At prøve at opmuntre en nedtrykt person,- fører til at personen synker dybere ned. Dette er kravet om at have bestemte følelser (“positive” følelser) og ikke andre (“negative” følelser). Dette er en ikke-accept af, hvor personen er nu. Det er forkastelse og fører til, at den oprindelige sorg bliver til depression (to depress= at undertrykke).
Løsningsmåden bliver problemet. Eller dette ikke at kunne falde i søvn. Jeg prøver at tvinge mig selv i søvn,- fører til at jeg bliver mere vågen, fører til mere af det samme. Kuren er problemet. Eller dette med et ægtepar, hvor hustruen synes at ægtemanden ikke er åben nok mht. hvordan han har det med hende. Hun begynder at stille spørgsmål, observere mv. Hvis han nu synes at hun er for påtrængende, for emsig,- så vil han trække sig tilbage, “bare for at lære hende at hun ikke skal vide det hele”. Det fører til at hun finder yderligere grund til uro og optrapper osv. Jo færre informationer han giver hende, jo mere vil hun søge dem, og jo mindre vil han give hende og jo mere vil hun søge dem osv. Forsøget på at løse problemet bliver problemet.
1b) At række efter det uopnåelige. “Mens vi stræber efter det uopnåelige umuliggør vi det mulige”. Eller “Den fulde mand, der leder efter sine nøgler, ikke hvor han har tabt dem, men under gadelampen, for der er mest lys”. Vi beskæftiger os mere med, hvordan ting/vi burde være/gøre,- end med hvordan ting/vi er/gør.
1c) Almindelig løsningsstrategi baseret på “sund” fornuft. Fx hvis jeg er ked af det, så er det nok bedst at se bort fra det og lade som ingenting, så går det nok over, det er sikkert den bedste løsning. Hvis jeg er bange, må jeg hellere undertrykke det, så generer det mig mindre og så forsvinder det sikkert.
1d) Vi tænker mere på årsager end på resultater. Det sker meget tit at vi kun bliver opmærksomme på vigtige kendsgerninger ved at spørge hvad og hvordan og undlade hvorfor.
2) Om selve ændringen. Det er ikke tingene/elementerne, der giver os vanskeligheder,- det er de meninger vi har om dem. Fx om en side af mig selv. Reframing er at skifte mening om noget,- og det fører til ændring eller er ændring. Vores opfattelse af verden og os selv er baseret på kategorisering. Jeg er sådan og sådan,- den del af mig er god eller dårlig osv. Opfattelsen deler oplevelsen i “kasser”: god, brugbar, ubrugelig, farlig, dårlig, super, elendig, kunstig osv. Disse er mentale i deres natur.
Virkeligheden deles i mentale kasser. Disse kasser opstår (er opstået) ud fra hvilken værdi elementerne/delene af mig havde for mig, eller for de “betydningsfulde andre”.
Virkeligheden, kendsgerningerne,realiteterne opdeles i mentale kasser, som er konstruktioner, vurderinger. Det er ændringen. På engelsk: framing.
Denne kategorisering er ofte baseret på tidligere erfaringer. Ved at spørge “hvad og hvordan”,- opdager jeg det, der er ER nu. Det er bevægelsen tilbage, det er, på engelsk: reframing.
Jeg kan kun ændre mig ud fra den jeg er, – og ikke ud fra den jeg ønsker at være. Ved at spørge hvad og hvordan møder jeg virkeligheden, helheden og ikke kun den ene side af fx god/dårlig. Når jeg opdager, hvem jeg er og hvad jeg gør, har jeg flere valgmuligheder.
Opmærksomhed i nuet er vejen og målet. Det er vejen fordi det er via opmærksomhed jeg opdager, hvem jeg er og hvad jeg gør og det er vækstpunktet. Det er målet fordi nuet er det eneste virkelige og jeg kommer tilstede i det eneste virkelige i kraft af min opmærksomhed.
Identifikation med det fraspaltede, det jeg-fremmede øger oplevelsen af, hvem jeg også er og hvad jeg også gør, og det øger valgmulighederne. Når jeg oplever, mærker, føler rigtigheden, vigtigheden af det jeg gør/er øger jeg min grounding i det, der ER. “To lose my head and come to my senses. To be sensibel (rimelig)”. Det er via sanserne at jeg mærker mig og rimelighed, det rigtige. Hvilket er et oplevelses, et mærkefænomen og ikke et tænkefænomen.
Ændring kommer når jeg bliver den, jeg er og gør det, jeg gør. (se mere om: Den paradoksale ændringsteori), HER
Dette er er oplevelsesfænomen: at mærke, hvem jeg er og hvad jeg gør.
