Man kan ikke huske sine drømme

Blandt andet fra et afsnit fra ”Drømmearbejde”, kap. 2, side 26:

NIVEAU 2 er at huske drømmen. Her begynder dialogen bevidst/ubevidst at fungere mere bevidst og de to dele af psyken påvirker hinanden yderligere. Kan man ikke huske sine drømme‚ er det en god idé at have papir og blyant liggende ved siden af sengen for at minde sig selv om‚ at dette at huske drømmene er alvorligt ment. Mange siger: „Ja‚ men jeg husker aldrig mine drømme“.

(Her er fremhævet det vigtige i, at være dér hvor jeg er: jeg glemmer drømmene. Og så undersøge det,- modsat at ønske mig at være en anden end den, jeg,- fx én der kan huske sine drømme. Jfr: Den paradoksale ændringsteori, se HER)

Jeg tænker altså på‚ at det er mig‚ der glemmer drømmene. Det vil sige‚ at man faktisk er delt i to „dele“. 1) en del‚ der ikke tillægger det med drømmene særlig betydning‚ der er andet‚ der er vigtigere‚ økonomien‚ arbejdet‚ de andre‚ ægtefællen‚ børnene‚ og derfor glemmer man drømmene om morgenen‚ og 2) en del‚ der tillægger drømmene stor betydning og derfor gerne vil huske dem. Den del‚ der ikke tillægger det med drømmene særlig betydning‚ er altså størst på det tidspunkt‚ hvor drømmene glemmes, og vinder så at sige. Det er ikke uden grund‚ jeg glemmer drømmene.

Nu har jeg accepteret at jeg er dér, hvor jeg er, jeg glemmer drømmene, og jeg har undersøget processen, at glemme drømmene.

Dernæst kan jeg gå videre:

Det der så er vigtigt‚ er at øge den del af personligheden‚ der gerne vil huske drømmene‚ og det gør man ved hjælp af opmærksomhed på og fordybelse i hele det fænomen‚ der hedder at anvende sine drømme.

Det kan jeg gøre på forskellig måde: læser bøger om drømme, tale med ligesindede om drømme, have papir og blyant liggende som nævnt ovenfor, blive nysgerrig med hensyn til, hvad der foregår på det indre plan hos mig, vende mere opmærksomhed indad mv mv.

På den anden side kan der ganske enkelt også være tale om‚ at man vitterligt ikke har brug for eller ikke kan rumme flere informationer om‚ hvad der foregår lige nu og derfor ubevidst lægger låg på.