Før man finder sit jeg …

En kvinde havde gennem noget tid undersøgt sine drømme, hun skrev dette, som jeg gerne måtte vise her:

Før man finder sit jeg
er man måske ikke klar over om der er et jeg
Man tror måske der er et jeg at finde
og ser længe efter det
uden at finde det
Man finder det måske
måske finder man det ikke

Hvis man finder det
ser man idet man finder det
at det jeg man finder
er det jeg der leder

Der var intet jeg at finde
der var ingen der fandt et jeg
ingen fandt nogensinde et jeg
ingen indså nogensinde
der har aldrig været et jeg

Der er kun opmærksomhed