EN MAND OPDAGER SIN KERNE

For nogle år siden, ved en undersøgelse af en drøm, havde en mand en oplevelse af sin kerne. En oplevelse, der gjorde indtryg på ham, og gradvis medførte en dyb ændring hos ham, fortalte han. Manden havde en poetisk åre og skrev et digt om oplevelsen. Digtet måtte jeg gerne vise her, sagde han. Her følger så digtet:

“Din inderste skal

som dækker din kerne

er skønhed

Som hænder der nænsomt

dækker et levende lys

Som lotusblade

der næsten lukker sig om sit center

Sådan danner skønheden som form

et sidste værn om lyset”