DEN REJSENDE

Den rejsende

Af Rabindranath Tagore, fra Later Poems of Tagore, Orient Paperbacks, New Delhi 1974,      Oversat af Jørgen Groth

Spørg mig ikke, hvad er frelse eller hvor det findes, Jeg er ikke en søger, men en digter – Jeg lever tæt ved jorden. Ved siden af mig løber livets flod – og på den flyder lys og skygge, godt og ondt, tab og vinding, tårer og latter, ting der smelter væk og er glemt.

På flodens vand kommer daggryet med dybere og dybere glød, og solopgangen spreder sit højrøde slør,og månens stråler falder som moders blide berøring. I den mørke nat beder stjernerne deres bøn   på flodens bølger flyder blomsterne med deres pragt, og fuglene synger ud al deres sang.

Til flodens rytme danser mit hjerte i sang. Og i denne rytme er både min binding og min frihed. Jeg ønsker ikke at beholde noget og holder ikke fast i noget. Løser foreningens og afskedens knude, jeg ønsker at flyde med floden, og hejser mit sejl mod vinden.

O vejfarende, for dig ligger horisontens ti veje åbne til verdens ender. Du har ingen templer, intet paradis, intet endeligt. Med hvert skridt rører du hellig jord.

At gå med dig, du rastløse der finder jeg fred i rejsens rigdom. I lys og mørke, i den evige opståen, i hvert øjebliks opløsning lyder ekkoet af din dans og sang.