Af Rabindranath Tagore, fra Later Poems of Tagore,
Orient Paperbacks, New Delhi 1974, Oversat af Jørgen Groth
Den rejsende
Spørg mig ikke,
hvad er frelse
eller hvor det findes,
Jeg er ikke en søger, men en digter –
Jeg lever tæt ved jorden.
Ved siden af mig løber livets flod –
og på den flyder
lys og skygge, godt og ondt,
tab og vinding, tårer og latter,
ting der smelter væk
og er glemt.
På flodens vand
kommer daggryet med dybere og dybere glød,
og solopgangen spreder sit højrøde slør,
og månens stråler falder som moders blide berøring.
I den mørke nat
beder stjernerne deres bøn
på flodens bølger
flyder blomsterne med deres pragt,
og fuglene synger ud al deres sang.
Til flodens rytme
danser mit hjerte i sang.
Og i denne rytme
er både min binding og min frihed.
Jeg ønsker ikke at beholde noget
og holder ikke fast i noget.
Løser foreningens og afskedens knude,
jeg ønsker at flyde med floden,
og hejser mit sejl mod vinden.
O vejfarende,
for dig ligger horisontens tl veje åbne
til verdens ender.
Du har ingen templer, intet paradis,
intet endeligt.
Med hvert skridt rører du hellig jord.
At gå med dig, du rastløse
der finder jeg fred
i rejsens rigdom.
I lys og mørke,
i den evige opståen,
i hvert øjebliks opløsning
lyder ekkoet af din dans og sang.
