Af Jørgen Groth, febr. 2017
Går jeg væk fra det “negative” eller undersøger jeg det?
De fleste at os kender det, at møde noget hos os selv, som vi synes er “negativt”, eller vi tror at andre synes det er “negativt”.
Dernæst kender mange måske også: jeg vil væk fra det hos mig, der er “negativt”.
Feks:
- jeg opdager at jeg har meget vrede i mig, og det synes jeg ikke er godt.
- eller jeg opdager at jeg har meget stor følsomhed, og det synes jeg ikke er godt.
- eller jeg mærker at er meget ked af det hele tiden, og det synes jeg er forfærdeligt.
- eller jeg synes at jeg er træt hele tiden, og det bryder jeg mig ikke om.
- eller jeg opdager at jeg er misundelig på min bedste ven, og det vil jeg ikke være.
- eller jeg længes efter en tidligere kæreste, og da jeg nu har en anden, synes jeg det er forkasteligt.
- eller jeg har stærk modvilje mod en veninde, det vil jeg ikke se i øjnene, jeg håber det går væk.
Altså jeg møder noget hos mig, der ikke er OK, noget der ER og som for mig er negativt, det vil jeg meget gerne af med, være foruden, slippe for mv., det skal bare VÆK!
Mest almindeligt vil jeg prøve at komme væk fra det på denne måde: jeg ønsker mig anderledes, ønske at jeg kan finde en anden måde at være på, jeg ønsker mig uden dette forfærdelige.
Så er min proces som regel, se figuren neden under:
- Jeg går væk/flytter fokus væk fra det, der ER se pilen mod højre: jeg forlader virkeligheden. Så er det jeg efter et stykke tid opdager: jeg bliver vedbliver med at være på den måde, som jeg synes er negativ. Jeg kan ikke ændre mig ved at forlade virkeligheden: al ændring hos mig MÅ foregå i virkeligheden. Jeg kan så opgive at forlade virkeligheden, jeg kan vælge at blive i det, som ER. Hvilket vil sige
- at jeg undersøger, det hos mig jeg synes er “negativ”, se pilen nedad.
- Pilen der peger til højre: jeg går væk fra det som ER, væk fra virkeligheden.
Pilen der peger nedad, jeg undersøger det, som ER, jeg undersøger virkeligheden. Og det er at spørge hvad, hvordan og hvornår (ikke hvorfor), til det som ER.:
 |
|
|
Altså en undersøgelse af, det der ER.
Jeg spørger: hvad, hvordan og hvornår.
Så er det jeg opdager, at bliver jeg i virkeligheden, og undersøger den, så er der en mulighed for at jeg ændrer mig, fx:
- Spørger jeg, hvad er det jeg er ked af? Så kan det være jeg opdager, hvad jeg er ked og græder. Bagefter opdager jeg, at jeg ikke mere er ked af det.
- Jeg bliver ved at jerg er træt, fordyber mig i det, fog år lyst til at hvile mig, og efter et stykke oppdager jeg at jeg ikke er træt mere.
- Ved at undersøge min vrede: hvem er det jeg er vred på?, hvad har gjort mig vred?, hvor hører min vrede hjemme?. Så opdager jeg eftyer et stykike tid at jerg ikke er vred mere.
- Ved at undersøge min følsomhed, opdager jeg de kvaliteter der er forbundet med at være følsom, fx at det er en styrke at kende sin følsemhed.
- Jeg spørger hvad er det jeg er misundelig på hos min ven og opdager at det er uopdyrkede sider hos mig selv, som jeg ser i brug hos min ven. Jeg opdager at min misundelse forsvinder.
- Hvis jeg er ved at skulle holde foredrag og er usikker og vælger at tale om min usikkerhed, undersøger den, vil jeg ofte opdage at min usikkerhed forsvinder.
- osv osv.
- Se også eksemplerne HER
Denne praksis kan også kaldes: At kysse frøen, og så puf, (i den virkelige verden kan det godt tage et lille stykke tid) forsvinder det grimme. Eller det kan kaldes: At finde troldens navn. Når jeg finder troldens navn, vil troldens (det grimmes) kraft være til rådighed for mig. Mange eventyr fortæller om almindelige menneskelige mekanismer.
Derved det paradoksale: når jeg bliver i det grimme og ikke løber væk fra det, så indtræder der en forandring. Hvis en ændring overhovedet er mulig.
